Janni Ree taler ud om svær tid: "Jeg reagerede voldsomt"

Marcus Dam

1 dag siden

|

05/03/2025
Janni Ree åbner nu op om en af de mørkeste perioder i sit liv.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I sin nye bog ‘Evig Diva’ beskriver hun, hvordan hun både fysisk og psykisk blev hårdt ramt af sin tid i Frederikssund Arrest.

"Jeg var i chok"

Opholdet i fængslet satte sine spor, og Janni Ree fortæller, hvordan ensomheden og følelsen af isolation var overvældende:

"Det var ensomt, og jeg reagerede voldsomt både fysisk og psykisk på det hele. Jeg var vel i en form for chok. Jeg fik skrevet mange breve, som var fyldt med mange dybe tanker og følelser, som jeg ikke engang vidste, jeg havde i mig," skriver hun i bogen, der udkom i dag ifølge Se og Hør..

Hun beskriver fængselslivet som en hård oplevelse, hvor hun følte sig isoleret og uden indflydelse på sin egen tilværelse. 

Hun oplevede at være afskåret fra omverdenen, ude af stand til at træffe egne beslutninger og overladt til andres kontrol, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere belastende.


Tabte sig drastisk og blev indlagt

Oplevelsen havde også store fysiske konsekvenser for hende. 

Chokket over anholdelsen påvirkede hendes krop i en sådan grad, at hun stoppede med at menstruere.

"Jeg blev på et tidspunkt indlagt, fordi jeg var så tynd og medtaget, og de måtte sætte gang i min cyklus igen med p-piller," fortæller Janni Ree, der på det tidspunkt var 40 år gammel.

Vægttabet var markant, og hendes krop led under de barske forhold i fængslet.



Selvom fængselsopholdet var en af de sværeste perioder i hendes liv, ser hun i dag tilbage på oplevelsen som en del af den styrke, der har hjulpet hende videre.

Det er ikke første gang, Janni Ree fortæller om sin tid i fængsel. 

Tidligere har hun udtalt, at opholdet i Horserød var mindre belastende og mindede mere om en feriekoloni. 

Men tiden i Frederikssund Arrest var en helt anden oplevelse.

Tiden præget af isolation, usikkerhed og fysiske konsekvenser, der stadig har sat sine spor i forsidefruen.