Mens den bitre skilsmisse fra Karsten Ree fortsat fylder i overskrifterne, er Janni Ree langt fra færdig med at sætte sit præg på dansk tv.
Selvom hun har valgt at skrue ned for nogle arbejdsmæssige forpligtelser for at få lidt ro, har forsidefruen stadig masser på programmet.
Og nu afslører hun, at hun har landet et nyt, eksklusivt job.
“Jeg har lovet mig selv ud til nogen eksklusivt. Der har været meget bud efter mig, så jeg har været nødt til at vælge, hvilken retning jeg vil gå,” fortæller Janni Ree til B.T.
Med flere muligheder på bordet har hun altså måtte vælge sine projekter med omhu.
Men hvad er det så for en udfordring, der venter? Det holder Janni stadig tæt ind til kroppen, selvom hun dog afslører, at det igen handler om tv-verdenen – hendes yndlingsarena.
En ny dokumentar om hendes liv, som selvfølgelig også dækker den omdiskuterede skilsmisse fra Karsten, er allerede undervejs, og Janni lægger ikke skjul på, at tv fortsat er hendes store passion.
“Tv er jo min person, det er det arbejde, jeg godt kan lide at lave, så det er nok også det, man kommer til at se (...) Jeg vil gerne lave tv, sådan som jeg plejer, men jeg vil også gerne have værtsjobs, jeg kunne godt tænke mig at være vært, og det kunne man godt forestille sig var på noget reality” forklarer hun.