Holger Rune med drøm: Dette ønsker han sig i juledagene

Kasper Rud

16 timer siden

|

24/12/2024
Kendte
Foto: Victor Velter/Shutterstock
Foto: Victor Velter/Shutterstock
Dette ønsker han sig for kommende turnering

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en udfordrende sæson i 2024 er Holger Rune nu tilbage i Danmark for at lade op til det kommende tennisår.

Men julefreden bliver kort for den unge tennisstjerne, der allerede den 26. december rejser mod Australien for at kickstarte sin sæson ved ATP-turneringen i Brisbane.

For Rune er turneringen ikke blot et opvarmningsløb til Grand Slam-turneringen Australian Open, men også en mulighed for at genfinde sit topniveau.

Sidste år nåede han finalen i Brisbane, hvor han måtte se sig slået af Grigor Dimitrov.

"Jeg ser meget frem til den. Det er en turnering, jeg har gjort det godt i før, og jeg kan godt lide at være der. Det er et fantastisk sted og en fantastisk mulighed for at forberede sig inden Australian Open, så det vil jeg glæde mig til", fortæller Rune til TV 2 Sport.

Finalen i Brisbane var hans eneste finalekamp i 2024, og turneringen står derfor som et lysende højdepunkt i en ellers svingende sæson.

En drøm om Djokovic

Brisbane-turneringen bliver ekstra interessant i år, da verdensstjernen Novak Djokovic også stiller op.

For Rune er håbet klart: at få mulighed for at møde den serbiske legende på banen.

"Det gør det bare endnu mere spændende. Han er jo en spiller, der er vanvittig og gør det interessant. Både for turneringen, men også for alle spillerne, fordi han er en kæmpe challenge at spille imod, så forhåbentlig får jeg en kamp mod ham", siger Rune med et smil.

Med en ny sæson for døren og et klart mål om at starte stærkt, bliver Brisbane-turneringen ikke blot en opvarmning, men også en vigtig indikator for, hvor Holger Rune står i forhold til verdenseliten.

Fans kan se frem til en spændende start på 2025-sæsonen.