Grev Nikolai klar i spyttet: Det kunne jeg ALDRIG finde på

Nicolai H

20 uger siden

|

31/07/2024
Kendte
Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix
Foto: Media-Mode/Splash/Ritzau Scanpix
Den unge greve giver et hidtil ukendt indblik.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grev Nikolai lever tydeligvis efter mottoet om, at en rejse er den eneste ting du kan købe, som gør dig rigere.

Den 24-årige model og modemand er kendt for sine stilfulde rejser og sin evne til at pakke let, uanset hvor lang turen er.

Og netop vaner under flyrejser får læserne nu et dybere indblik i.

I et omfattende interview med Euroman afslører grev Nikolai sine rejsevaner, som forbliver uændrede, uanset om han er væk i få dage eller flere måneder.

Hans filosofi er enkel: håndbagage er vejen frem.

"Altid, altid, altid kun håndbagage, når jeg rejser. Jeg tjekker aldrig en kuffert ind, om så jeg rejser i en måned," fortæller greven i interviewet.

Stil på turen

Men hvis der skal rejses tungt, så skal det også gøres med bravur.

Greven rejser nemlig med en eksklusiv kabinekuffert fra mærket Rimowa, som koster mellem 5.000 og 12.000 kroner.

Nikolai har også udviklet nogle smarte pakke-tricks for at sikre, at hans tøj forbliver krøl-frit og kompakt under rejserne.

"Tricket er at rulle habitjakken, så den ikke folder. Hvis jeg skal have mere tøj med, kan jeg sagtens finde på at vakuumpakke det i plastikposer med en støvsuger, så det fylder mindre," forklarer han.

Så næste gang du står og skal pakke til en tur, kan du overveje at følge grev Nikolais eksempel. Pak let, pak smart, og undgå de lange ventetider ved bagagebåndet.