Forsangeren stoppede: Her er Blæsts nye frontperson

Marcus Dam

9 timer siden

|

25/03/2025
Kendte
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Efter chokmeldingen om Fernanda Rosas exit har det populære band Blæst nu sat navn på den nye forsanger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Og hun har allerede sat sit præg på lyden.

Det skriver Se og Hør.


Ny forsanger i Blæst

Da Fernanda Rosa i oktober sidste år meldte ud, at hun forlod Blæst på grund af præstationspres, efterlod det både band og fans i uvished. 

Nu er sløret løftet for, hvem der overtager mikrofonen. Blæst meddeler på sociale medier, at Sarah Sophie Malmros, der tidligere har udgivet musik som Saso, bliver ny forsanger:

"New kid on the block. Velkommen til, Sarah Sophie", skriver bandet i et opslag ledsaget af en præsentationsvideo.

Med Sarah Sophie i front består Blæst nu af Lauge Kjærulf Andersen (trommer), Valentin Buchwald (bas og synthesizer) og Anders Bondo (guitar).


Nyt udtryk og ny musik på vej

Blæst har ikke blot fået en ny vokal.

Bandet har også gentænkt deres musikalske udtryk. 

I en pressemeddelelse fortæller trommeslager Lauge Kjærulf Andersen, at tilføjelsen af Sarah Sophie har sat gang i en kreativ fornyelse:

"Det har været en ret vild proces at få Sarah Sophie ind i bandet. Vi har skullet lave et reset af vores dynamik, metode og tilgang til musikken. Det har hun i øvrigt også, og resultatet af det er blevet virkelig fedt."

Fans skal ikke vente længe på at høre resultatet. Fredag udgiver Blæst deres første single med den nye forsanger, "Vi ku' gå hele vejen".