Dansk sanger død på tragisk vis: Faldt om under koncert

Nicolai H

11 uger siden

|

02/10/2024
Kendte
Foto: Shutterstock
Den danske musikbranche er i sorg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske musikscene har mistet en af sine mest sjælfulde stemmer.

Sanger og sangskriver Laura Illeborg er gået bort, blot 55 år gammel.

Hendes mand gennem 33 år, Jakob Kvist, delte de hjerteskærende nyheder i et opslag på Facebook.

"Det er ubærligt at skrive disse linjer, for Laura var min elskede kvinde og eneste ene igennem 33 vidunderlige år. Hun var mor til vores tre børn, som nu, ligesom jeg, står fortvivlede og amputerede tilbage," skrev Kvist, der også beskrev den pludselige hændelse som et chok, der har efterladt familien i sorg.

Et liv dedikeret til musikken

Illeborg faldt om midt under en koncert lørdag aften, hvor hun blev ramt af en voldsom hjerneblødning. Hun vågnede aldrig op igen.

Kvist delte også familiens smertefulde erkendelse:

"Laura døde alt for tidligt, men vi finder en lille trøst i, at hun faldt om midt i det, hun elskede allerhøjst."

Sange, der vil leve videre

Laura Illeborg efterlader sig en række stærke sange, der har rørt mange gennem årene. Fra "Lidt in love" til "Lyv mig natten lys" har hun med sin karakteristiske stemme og følsomme tekster skabt musik, der vil leve videre længe efter hendes død.

Vi fra redaktionen sender vores varmeste tanker til hendes familie og nærmeste.