Christiane Schaumburg-Müller sablet nådesløst ned: En hån mod vores intelligens

Nicolai H

28 uger siden

|

04/06/2024
Kendte
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den tidligere ‘Vild med dans’-værtindes nyeste karriereforsøg er langt fra faldet i god jord.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman, kendt som tidligere vært på "Vild med dans", har skiftet cocktailkjolen ud ved bourgogneglasset.

Hun har nemlig taget et modigt og skridt ind i vinverdenen.

Men hvis man skal tro på Søren Frank, en af Danmarks mest erfarne vinanmeldere, var det måske ikke det bedste (prop)træk.

I en søndagsartikel i Berlingske betegner Frank Christianes vin som en "ligegyldig" affære, der ikke vækker nogen større begejstring hos ham.

Han går så langt som at kalde væsken "en hån mod den danske vinforbrugers intelligens," og finder den "uegnet selv til supermarkedernes laveste hylder."

Søren Frank, der har brugt 30 år på at smage vine, understreger over for Ekstra Bladet, at hans kritik ikke er personlig. Han er blot træt af trenden med at sætte kendte ansigter på vinflasker, en tendens han finder "dybt irriterende".

"Lige meget hvor meget jeg anstrenger mig, kan jeg ikke se, hvordan det skulle gavne forbrugeren, hvis de her kendisvine begynder at fylde op på hylderne. Derfor vil jeg gerne have lov til at advare mod den tendens generelt og de her vine specifikt," udtaler Frank til mediet.

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman har endnu ikke kommenteret på kritikken, men tydeligvis er den tørre drue ikke ramt plet hos alles smagspalet.