Induktiv metode
Den induktive metode er en videnskabelig metode, der tager sit udgangspunkt i konkrete observationer (data), hvor man forsøger at finde et mønster eller en generel sammenhæng i disse data eller observationer.
Derefter opstiller man en hypotese, som man yderligere undersøger, og resultatet munder til sidst ud i en konklusion eller en teori. Fx:
- Første observation: I 2010 var 50,6 procent af danske præster kvinder.
- Yderligere observation: Fire år efter, i 2014, var 55,9 procent af danske præster kvinder.
Konklusion eller teori: Den kvindelige præstebestand i Danmark vokser med 5,3 procent hvert fjerde år.
Konklusionen er dog kun sandsynligvis sand.
I realiteten kan vi kun sige, at vi observerede en stigning i kvindelige præster på 5,3 procent på fire år fra 2010 til 2014. Det behøver ikke betyde at der vil finde endnu en tilvækst på 5,3 procent sted over de næste fire år. Måske daler kvindernes interesse for præstefaget, eller måske søger flere mænd ind på teologistudiet. Derfor kan vi ikke hævde, at konklusionen er sand, kun at den er sandsynlig.
Fejlkilder ved den induktive metode
Induktiv metode kan lede til forkerte konklusioner, dels fordi den induktive metode er baseret på enkelttilfælde, hvorfra man udleder en generel regel eller hypotese, og fordi induktiv metode tænkning i sig selv indebærer risiko for fejlbedømmelser, p.g.a.:
- Vi er mennesker, og vi har en tendens til at få øje på ting, der understøtter de holdninger eller den hypotese, som vi har i forvejen. I denne sammenhæng kaldes dette fænomen for bekræftelsestilbøjelighed.
- Når vi vurderer et fænomens frekvens, så drager vi ofte den konklusion, at den er høj, hvis vi kan komme i tanke om flere lignende tilfælde. I denne sammenhæng kaldes dette fænomen for tilgængelighedsheuristik.
Indenfor videnskab anses en videnskabelig teori, som ikke strider mod andre gyldige teorier, og som er opstået på grundlag af induktive metoder, for at være gyldig, indtil der eventuelt findes et eksempel på, at teorien ikke holder.
Andre mere specifikke metoder
Der findes andre - mere specifikke metoder, der bygger på den induktive metode, fx:
- Kvantitative metoder (hvor mange og hvor meget)
- Kvalitative metoder (hvordan og hvorfor)
- Statistiske metoder (numeriske data)
- Eksperimentelle metoder (bruges ofte i psyko-sociologiske eller psykologiske studier, men kan også anvendes inden for andre felter)
- Case-studies (en strategi, der benyttes ved gennemgang af en konkret hændelse)
- Spørgeskemaer (et spørgeskema er et forskningsinstrument bestående af en række spørgsmål med det formål at indsamle information fra respondenterne)
Ovenstående metoder fastlægger reglerne for forskerens praktiske adfærd, og desuden sikrer metoderne, at den indsamlede data er pålidelig, gyldig og repræsentativ.
Hvordan kan man øge pålideligheden af den induktive metode
Pålideligheden (reliabiliteten) er et problem, da induktiv metode i sig selv ikke nødvendigvis giver en gyldig konklusion. Derfor kan der anvendes regler og krav i forbindelse med den induktive generalisering, der øger metodens pålidelighed:
- Antallet af observationerne, der danner basis for generaliseringen, skal være stort.
- Observationerne skal gentages under mange forskellige forhold (kontrol, variation og nøjagtighed).
- Ingen af observationerne må stride imod den udledte konklusion eller teori.
