Wow: Så billig bliver benzinen

Henrik Rothenbücher

250 uger siden

|

10/03/2020
Indland
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Det bliver billigere at tanke, når du kører forbi en dansk tankstation i løbet af de næste par dage. Priserne på olie er nemlig i frit fald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du kører rundt i bil eller transporterer dig rundt på et hvilket som helst køretøj, der er drevet af benzin eller diesel, så har du sikkert bemærket, at det er blevet væsentligt billigere at tanke.

Selvom priserne allerede er lave nu, så forventes det faktisk, at det går hen og bliver endnu billigere at tanke benzin og diesel i løbet af den kommende tid.

Det hele skyldes coronavirussen, der i den grad har sat sit præg på verdensøkonomien. Særligt oliepriserne er blevet banket i bund som følge af virussen, og det skyldes at Rusland og de olieproducerende lande, ikke har har kunnet blive enig i at imødegå den lavere efterspørgsel, der nu er på olie.

I stedet for at sænke produktionen af olie, har de i stedet valgt at sænke prisen, og det kommer altså dig til gode.

Det kommer den til at koste

Ifølge investeringsøkonom Per Hansen, så fortæller han i en analyse på Nordnet, at Rusland formentlig vil sænke prisen endnu mere, for at presse amerikanske skifergas ud af markedet.

Resultatet forventes i den grad at kunne mærkes, når du kører forbi en tankstation i Danmark, hvor prisen på benzin vil kunne falde helt ned til 7 kroner.

Det meldes ikke ud, hvornår det sker, men der forventes ikke at gå særligt længe, før vi kan se priser i det lejde.