Hvis du kommer kørende i Nordvestjylland i området omkring Oddesundvej, så bør du kigge dig om efter en ny vej. Vejen er nemlig spærret i øjeblikket på grund af en voldsom ulykke.
På Twitter beretter Midt- og Vestjyllands Politi om, at der er sket et færdselsuheld på Oddesundvej ud for Næstrupvej, cirka 2 kilometer syd for Thisted. Vejen er i øjeblikket fuldstændig spærret.
Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær, at der er sket en alvorlig ulykke, og det er en situation hvor en scooter og et andet køretøj er kørt sammen.
“Det er en scooter og et andet køretøj, der er kørt sammen lige syd for Thisted,” fortæller han til Ekstra Bladet.
Vejen er i øjeblikket helt spærret af, da en bilinspektør skal undersøge, hvordan ulykken er opstået. Derfor bør man finde en anden rute, hvis man skal ud at køre i området.
“Bilinspektøren er på vej derned, og man skal finde alternative ruter, hvis man skal køre i området. Vejen er helt spærret,” fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet.