Vinterbader gjorde foruroligende opdagelse ved Risskov i Aarhus: Nu er beredskabsaktion sat i gang

Mathias Madsen

88 uger siden

|

19/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En tilfældig opdagelse har her til formiddag sat en mindre beredskabsaktion i gang ud for Risskov i Aarhus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kalenderen skriver (endelig) forår, og vejret er da også så småt ved at blive bedre. 

Temperaturerne er dog stadig i den lave ende, og de fleste vil nok mene, at det i hvert fald langt fra er varmt nok til en tur på stranden eller i havnebassinet. 

Men danskerne er som bekendt et hårdhudet folkefærd, og iblandt os findes tusindvis af vinterbadere. 

Én af disse tog søndag morgen ud på sin faste morgensvømmetur ud for Risskov i Aarhus, men da vinterbaderen havde svømmet cirka 15 meter ud i vandet, gjorde vedkommende ifølge TV2 en opdagelse, som satte en mindre beredskabsaktion i gang. 

Ifølge mediet fik vinterbaderen nemlig olie på sig, og beredskabet blev derfor kontaktet. 

Det har ført til, at Østjyllands Brandvæsen nu er i gang med en mindre aktion både til lands og til vands. 

Forsvarets 'Joint Rescue and Coordination Center (JRCC)' er desuden informeret om aktionen, som har til formål at klargøre, hvor olien kommer fra.