Vildt forslag: Henrik Sass vil legalisere alle hårde stoffer

Nils Würtzenfeld

344 uger siden

|

16/05/2018
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Staten skal stå for hashhandel, mens hårde stoffer skal afkriminaliseres. Sådan lyder det i ny bog fra Socialdemokratiets gruppeformand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste 50 års krig mod narkotika har været en total fiasko. Det mener formanden for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Henrik Sass Larsen, i sin nye debatbog ’EXODUS – vejen frem for centrum-venstre’.

I bogen peger Sass på, at vi som samfundet i årevis har strammet loven, hævet straffene og investeret astronomiske beløb i at håndhæve dem, men at det alligevel ikke har hjulpet i kampen mod stoffer. Det skriver Information.

- Alt, hvad vi har gjort de seneste 50 år, har været nytteløst, forklarer Henrik Sass Larsen til Information og uddyber:

- Der er ikke færre, der bruger eller misbruger stoffer. Ethvert skolebarn ved, hvor man kan købe hash. Det har ikke nyttet andet end, at vi har sendt en masse folk i fængsel, og mængden af ressourcer, samfundet bruger på at bekæmpe det, er eksploderet, forklarer han.

I stedet peget Sass på en kontroversiel kursændring. Gruppeformanden mener nemlig, at cannabis fremover bør legaliseres fuldstændigt og forhandles gennem staten, mens de hårde stoffer som minimum bør afkriminaliseres for brugerne.

En sådan ændring vi føre til et kraftigt fald i kriminaliteten og medføre enorme besparelser for samfundsøkonomien, vurdere Henrik Sass selv.

Han erkender dog, at det vil kunne føre til en stigning i  narkotika-misbrugere, hvis det fremover ikke er strafbart at benytte hårde stoffer som kokain eller heroin. Det er dog en pris, som Henrik Sass Larsen er villig til at betale for at komme de afledte samfundsproblemer til livs.

Samtidig efterlyser Henrik Sass en ‘rationel’ og ‘faktabaseret’ debat, når det kommer til hash og stoffer.

I sin nye bog henviser han blandt andet til en tabel, der baserer sig på tal fra Sundhedsstyrelsen. Disse tal viser, at der årligt dør 14.000 danskere af tobaksrygning og 2.900 af alkohol, mens der dør 1.000 af narkotika og ingen mennesker af hash.

- Så er det da vanskeligt at se logikken i, at det ene er lovligt, og det andet er ulovligt, siger han til Information.

Mens Henrik Sass Larsen er fortaler for statskontrolleret hashsalg, har Socialdemokratiet gentagende gange udelukket at legalisere hash.  Dermed er gruppeformandens forslag om legalisering af stoffer heller ikke et udtryk for den officielle linje hos hans parti.

Læs også: Mette Gjerskov fyret som ordfører: Derfor fik hun sparket