Vild med dans-'bombe' mindre end 3 uger før ny sæson: Det bliver helt anderledes

Emil Martesen

15 uger siden

|

02/09/2024
Indland
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Det bliver helt anderledes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De kommende fredage vil byde på alt fra elegant vals til energisk cha-cha-cha, når både velkendte ansigter og nye stjerner snører danseskoene og indtager dansegulvet.

Årets lineup byder på en blanding af skuespillere, influencere, sportsstjerner og en enkelt bakkesangerinde.

Det er en broget skare, men alle har den ting til fælles, at de er klar til at kaste sig ud i dansens verden med mod og entusiasme.

Men det er ikke kun på dansegulvet, at der er nye hoveder i blandt.

Når den nye sæson af 'Vild med dans' snart ruller over skærmen, vil seerne blive præsenteret for en række friske ansigter ved dommerbordet.

Det skriver TV 2.

En af de mest markante ændringer er Lene James Mikkelsen, der tager plads i dommerstolen i stedet for Anne Laxholm og Nikolaj Hübbe, der begge har forladt dommerbordet.

Sejre i både VM og EM

Lene James Mikkelsen er en erfaren international anerkendt dommer, der bringer en imponerende baggrund med sig.

Med sejre i både VM og EM i latindans fra hendes tid i London, hvor hun startede sin karriere i 1978, er hun klar til at bruge sin ekspertise til at hjælpe nydanserne på vej.

Selv lægger hun ikke skjul på, at hun er begejstret for at blive en del af 'Vild med dans'-familien og ser frem til at sidde ved dommerbordet:

"Når man som jeg rejser alene så mange dage om året, kan det godt blive lidt ensomt. Så det at blive en del af 'Vild med dans'-familien og blive en del af et team, det glæder jeg mig til. Jeg har set 'Vild med dans' helt fra begyndelsen, og jeg tror, alle elsker at være med, og de har en fest, som jeg gerne vil opleve! Jeg håber, at jeg med min erfaring kan pege helt præcist ud, hvad der skal til for, at nydanseren kan forbedre sig så hurtigt som muligt", lyder det fra hende til TV 2.

En anden spændende nyhed er udskiftningen af kapelmesteren.

Claes Antonsen er blevet erstattet af Oliver McEwan, der nu vil lede det nye 'Vild med dans'-orkester.

Den nye sæson af 'Vild med dans' får premiere den 20. september på TV 2 og TV 2 Play.