Var det dét på landsholdet? Her er Niklas Landins svar

Emil Martesen

46 uger siden

|

30/01/2024
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Var det dét?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark havde sat alt modstand til vægs indtil der søndag aften blev taget hul på EM-finalen.

Men her fik piben en anden lyd.

De danske favoritter stod nemlig ansigt til ansigt med franskmændene, som gennem årene har voldet de danske håndboldherrer gevaldige problemer.

Og denne finale var ingen undtagelse.

Danskerne tabte nemlig snævert med 33-31 til Frankrig efter forlænget spilletid.

Tilbage står en flok skuffede danskere - og én af dem er den garvede landsholdsprofil Niklas Landin, der har været en bærende søjle i dansk håndbold og en veteran på landsholdet.

Men i denne slutrunde har han måtte se en del til fra bænken, når hans kollega Emil Nielsen har vogtet buret.

Og det har i den grad sat gang i spekulationerne om, hvorvidt Niklas Landins fremtid på landsholdet synger på sidste vers.

Den danske landsholdsanfører, der har været en fast del af landsholdet siden 2008 og kan prale af 273 kampe samt et utal af titler, møder disse spekulationer med et hemmelighedsfuldt smil.

I et interview efter finalen med TV 2 reflekterede Niklas Landin over sin karriere og fremtid. På spørgsmålet om, hvorvidt han vil fortsætte på landsholdet så længe som hans kontrakt med Aalborg Håndbold løber (2027), svarede han med et grin, "Ja, det er et meget godt spørgsmål."

Han tilføjede i samme ombæring, at sådanne overvejelser naturligt opstår, når man passerer de 30, og at han ofte får stillet lignende spørgsmål.

Niklas Landins skifte fra den tyske storklub Kiel til Aalborg Håndbold i sommeren 2023 har rejst spørgsmålet, om dette vil forlænge hans tid på landsholdet. Han erkender, at det stadig er specielt at trække en måned ud af kalenderen for landsholdsspil, men understreger også de store oplevelser, der følger med:

"Det er ikke altid lige så sjovt efter januar, men oftest er det altid sjovt med de her drenge", siger han før han får spørgsmålet om, hvorvidt han vil sætte ord på, hvad han har tænkt, før han understreger sort på hvidt, at han ikke har tænkt sig at sige noget nu.