Vanvidsbillist sendte ung og nygift betjent i koma: Så få års fængsel kan han slippe med

Mathias Madsen

137 uger siden

|

04/05/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det retslige opgør mod en særdeles 'erfaren' vanvidsbillist, som sidste år sendte en ung og nygift betjent i koma, starter i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste år gik en video af en ung mand, som blev interviewet af TV2 Østjylland, viralt på de sociale medier, hvor der blev gjort grin med hans fuldstændige umodne og åndssvage udtalelse, som lød:

"Jeg kører selv meget hasarderet. Jeg er kendt som vanvidsbilist her rundtomkring. Jeg kører over for rødt hele tiden. Det er ikke, fordi en rød lygte skal forhindre mig i at køre over. Hvis der er frit, så kører jeg jo bare."

Videoen med interviewet er siden blevet fjernet, fordi manden desværre fik ret i sin beskrivelse af sig selv. 

Der gik nemlig ikke mange måneder, før den unge mand d. 18. juni sidste år var involveret i en biljagt, hvor han flygtede fra politiet i en VW Polo. 

Ved krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Aarhus-bydelen Åbyhøj var en 31-årig politibetjent i færd med at lægge sømmåtter ud for at stoppe vanvidsbillisten, da den dengang 20-årige fører hamrede ind i den unge betjent med mindst 80 km/t, kørte videre og efterlod ham på jorden. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Her lå betjenten hårdt kvæstet blandt andet med "flere hjerneblødninger, sammenklapning af begge sine lunger og flere andre indre og ydre kvæstelser."

Den 20-årige vanvidsbillist stak af, men blev heldigvis senere anholdt, og i dag starter retssagen mod ham. 

Her er han tiltalt for 30 forskellige ting, som er begået i perioden august 2020 og oktober 2021. 

14 af punkterne er færdselsrelaterede, mens de andre blandt andet omhandler brud på våben- og fyrværkeriloven, vold, ulovlig tvang, hærværk, tyveri, forsøg på at forhindre politiets arbejde og hån af politiet. 

Den tiltalte, som i dag er 21 år, er desuden sigtet for at have efterladt den hårdt kvæstede betjent efter påkørslen. 

Betjenten er heldigvis med nød og næppe i live og ude af koma, men han må leve resten af sit liv med et traume og en hjerneskade.

Der forventes at falde dom i sagen i juni, og anklageren går efter mindst fire års fængsel til den unge vanvidsbillist.

Hvis man vil læse mere om den unge betjents liv i dag og støtte ham, kan det gøres i nedenstående opslag.