Ung mand fra Esbjerg sendt på opdragelsesestur i Caribien: Kostede 247.422 kroner

Ninna Andreasen

427 uger siden

|

11/10/2016
Det skulle ellers have været slut med de dyre ture, men den unge mand kom alligevel af sted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste år vakte det stor debat, at en række kommuner valgte at bruge skattekroner på at sende kriminelle og utilpassede unge på sejlture i Caribien.

I Esbjerg Kommune afviste Børn og Familieudvalget i Esbjerg, at man igen ville sende utilpassede unge til Caribien. Alligevel skete det få måneder senere, skriver JydskeVeskysten.

En ung mand blev sendt på et tre måneders ophold på et skibsprojekt i det caribisken. Prisen for opholdet lød på 247.422 kroner.

- Det er korrekt, at vi havde en ung sendt ud på et skibsprojekt i 2015 som en akutforanstaltning. Når sådan et tilbud er valgt, er det med udgangspunkt i den enkelte unges behov og ikke, om projektet foregår i Caribien eller Østersøen, siger Jørn Henriksen, der er direktør i Børn og Kultur i Esbjerg Kommune.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger var den unge mand tilknyttet Den Maritime Base, som ejer skibet Vendia. Skibet sejler primært i det caribiske. 

På projektets hjemmeside beskriver de skoleskibet som en måde at “ fjerne elever fuldstændig fra det miljø, de tidligere var en del af".

De 247.422 kroner, som opholdet kostede, afskrækker ikke direktøren for Børn og Kultur.

- Jeg ved, hvad foranstaltninger koster. De dyreste kan koste helt op til to millioner kroner om året. Men det må ikke være økonomien, som betyder, at vi ikke gør det rigtige for de unge. Jeg går ud fra, at beløbet modsvarer det behov, som det unge menneske har haft. Og jeg ved i øvrigt, at det botilbud, som den unge havde tidligere, var lige så dyrt, siger han.