Ung kvinde død i togulykke

Henrik Rothenbücher

184 uger siden

|

12/06/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ung kvinde er gået bort tidligt lørdag morgen, efter at hun blev påkørt af et tog.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nordsjællands Politi bekræfter overfor B.T, at en kvinde lørdag morgen er afgået ved døden. Det er sket i forbindelse med en togulykke.

Ulykken fandt sted i Nordsjælland ved Lyngby Station, hvor en ung kvinde ifølge politiet skulle være blevet påkørt af et tog.

Politiet er dog ikke af den opfattelse, at der skulle være foregået noget kriminelt.

“Vi har ikke mistanke om, at der er foregået noget strafbart,” fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi Camilla Priegal til B.T.

Personpåkørslen fandt sted omkring klokken 05.50 i morges, og det resulterede i, at S-togstrafikken blev standset flere steder.

De pårørende er blevet underrettet om det tragiske dødsfald.