Umut Sakarya taler ud om sit misbrug

Nicolai Steinicke

66 uger siden

|

12/09/2023
Indland
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Det kan være svært at erkende, men det har Umut Sakarya gjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Igennem årene har danskerne set en særdeles glad og smilende Umut, når han har tonet frem på skærmen i programmer som “Tre sultne mænd”, og under hans deltagelse i 2019-sæsonen af “Vild med dans”.

Men bag det positive ydre kæmpede Sakarya en hård kamp, der så ud til ingen ende at have.

Det forklarer han i et åbent interview med TV 2.

I 2015 kunne en spændt Umut åbne dørene op for hans første restaurant, en hyggelig kro i midten af København – og konceptet virkede som en gæstemagnet.

Med sine fortolkninger af gamle danske madklassikere, kombineret med en varm stemning der blev hjulpet på vej via. fadøl og Fernet Branca på menukortet, blev kroen et særdeles populært spisested i hovedstaden, hvor gæsterne ivrigt så frem til hvad den underholdende restauratør havde at byde på af mad, underholdning og atmosfære.

Men det store pres på hans skuldre blev også starten på en ond og uoverskuelig spiral, bestående af arbejde, fester og alt for meget mad.

– Det var jo et misbrug. Misbrug af mad, misbrug af stimuli. Alt for ikke at forholde mig til, hvordan jeg egentlig havde det, uddyber Umut Sakarya til TV 2, hvor han også beskriver hvordan han hver måned ville knække sammen af det nye liv kroen havde påført ham.

Kæresten blev redningskvinden

Fra 2015 til 2020 fortsatte det høje gear: Sakarya kunne åbne yderligere to restauranter, deltage i “Vild med dans” og sågar få en dokumentarserie om sig selv. Men heldigvis blev 2020 også året hvor hans måske vigtigste person i mange år kunne træde ind i hans liv.

Umut Sakarya fandt sammen med Johanne Havshøj, der senere hen blev hans forlovede. Og selvom forholdet bragte stor glæde hos kokken, eskalerede hans dårlige vaner og destruktive livsstil.

De månedlige nedbrud blev til ugentlige, og efter en særligt hård bytur, valgte Johanne at træde til, og foreslå terapi.

– Allerede da jeg havde booket tiden til terapi, kunne jeg mærke, at mit hjerte blev lettere, fortæller Umut til mediet.

Smilet kom tilbage på kokkens læber, der nu lever en sundere livsstil med grønnere kost, mere motion og nedgradering af alkoholen.

Det er resulteret i et vægttab på 30 kilo, og nu venter kirkeklokkerne og altergulvet ude i fremtiden.