Ukraine får ny donation fra Danmark: Så mange penge giver vi

Nicolai H

3 timer siden

|

24/02/2025
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I anledning af treårsdagen for krigens start, har Ukraine fået en massiv donation af Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre år efter Ruslands invasion af Ukraine sender Danmark endnu en stor økonomisk håndsrækning til den krigshærgede nation.

Det skriver DR.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop annonceret, at Danmark donerer yderligere to milliarder kroner, der blandt andet skal gå til ammunition og opbygningen af en ukrainsk brigade.

Statsministeren befinder sig i dag i Kyiv sammen med en række nordiske og europæiske ledere for at markere treårsdagen for invasionen. Her har hun understreget Danmarks urokkelige støtte til Ukraine.

"Danmarks budskab til ukrainerne er det samme, som det har været fra start: Vi fortsætter vores støtte, så længe det er nødvendigt. Ukraine kæmper for hele Europa. Vi skal stille Ukraine i den stærkest mulige position," lyder det fra Mette Frederiksen.

Den nye donation er en del af et fælles nordisk-baltisk initiativ, der har til formål at opbygge en ukrainsk brigade, hvilket skal styrke landets forsvar yderligere i kampen mod Rusland.

Flere våben – hurtigere

Siden invasionen har Danmark været blandt de mest aktive europæiske lande, når det kommer til militær og økonomisk støtte til Ukraine. Med dagens donation øges det danske bidrag markant, og statsministeren lægger ikke skjul på, at støtten skal fortsætte med uformindsket kraft.

"Jeg er stolt af, at Danmark sammen med de nordiske og baltiske lande går forrest i støtten til Ukraine. Nu skal vi holde fast. Levere flere våben. Hurtigere. Donere til Ukraines forsvarsindustri. For vi står i en skæbnestund. Det, vi gør nu, bliver afgørende for kommende generationer i Ukraine og i Europa," siger Mette Frederiksen.

Med statsministeren i Kyiv er også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der forventes at drøfte yderligere militær støtte med sine ukrainske kollegaer.