TV2 dropper populært program efter 12 år

Henrik Rothenbücher

98 uger siden

|

02/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter 12 år har de valgt at droppe programmet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er en af de mange danskere, der har været vild med 'Natholdet' i de mange år, hvor det har været sendt, er der netop landet en trist nyhed til dig.

Det ikoniske TV 2-program, der har kørt siden september 2010, hvor det første afsnit blev sendt, er nemlig blevet sat på pause af tv-kanalen.

Fra 2010 til 2021 var det Anders Breinholt, der var vært på det populære program. Efter han valgte at trække sig, er det komiker Hadi Ka-Koush, der er blevet hentet ind som afløser.

Nu står det dog klart, at seerne ikke kommer til at se mere til Hadi Ka-Koush i 'Natholdet' lige foreløbig. Det har programmets redaktør Jes Schrøder bekræftet i en mail til Ekstra Bladet.

"Som det ser ud lige nu, sender vi ikke ’Natholdet’ i dette forår. TV 2 ZULU står foran en større transformation, hvor vi blandt andet arbejder med at brede indholdet ud til flere genrer," lyder det fra ham i mailen til Ekstra Bladet.

Derudover skriver han også, at man har valgt at sætte programmet på pause. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er endegyldigt slut med programmet – i hvert fald ikke endnu.

"Natholdet er derfor sat på pause lige nu, men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer," skriver Jes Schrøder også i sin mail.

Efter Hadi Ka-Koush har taget over som vært efter Anders Breinholt, har det vist sig at være svært at trække samme seertal som tidligere. Ifølge Ekstra Bladet havde programmet i sin første måned efter premieren et gennemsnit på 20.000 seere.

Dengang forklarede TV 2 dog, at man ikke var bekymret over seertallene. Derimod var de godt tilfredse med de samlede seertal på hhv. flow-tv og streaming, efter Hadi Ka-Koush overtog rolle som vært.