TV 2-kendis jagter kærligheden: klar til ‘Gift ved første blik’

Nicolai H

12 uger siden

|

26/09/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu skal kærligheden genfindes for kendissen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter fire år braste kærligheden - men nu skal den genfindes.

Efter et turbulent år med et brud på et fireårigt forhold og en personlig kamp mod et kortvarigt stofmisbrug, er Trine Sofie Høgh fra 'Fede fællesskab' tilbage på sporet og mere klar end nogensinde til at finde kærligheden.

Med hjælp og støtte har hun genopbygget sit liv og sat sig for at skabe nye, spændende kapitler. En del af de drømme involverer kærlighed og måske endda reality-tv.

Selvom Trine er aktiv på diverse datingapps, drømmer hun også om at finde kærligheden gennem lidt mere spektakulære metoder. Hun er ikke fremmed for tanken om at kaste sig ud i reality-dating på tv.

"'Bachelorette' er drømmen, hvis de var villige til at tage en ind, der ikke er åleslank, så kunne det godt være noget, jeg ville være med i. Jeg synes, det ville være mega fedt, hvis de tog sådan en som mig ind for at vise, at der findes andre typer," forklarer Trine i et interview med HER&NU, og håber på, at skønhed kan blive vist i flere nuancer på tv.

Hvis ikke sandstrand, så vielsesring

Hvis ikke det bliver på rosernes og cocktailenes sti, kunne Trine også godt forestille sig at blive gift på tv.

Hun nævner "Gift ved første blik" som en anden mulighed for at finde kærligheden.

"'Gift ved første blik' kunne jeg godt finde på. Grunden til, jeg kunne tænke mig det, er, at jeg er meget spontan. Jeg er eventyrlysten og elsker at kaste mig ud i ting, så det kunne bare være en fed måde at finde kærligheden på," siger hun entusiastisk.

Trine har altid været modig, når det kommer til nye eventyr og relationer. Da hun mødte sin ekskæreste på Tinder, tog de på en spontan rejse til Budapest kun fire dage efter deres første match. Den slags impulsive eventyrlyst ser hun som en stor del af sin personlighed – noget, hun også er klar til at bringe ind i nye forhold.

Mens kærligheden stadig venter i horisonten, er Trine dog ikke en, der står stille. Hun er i gang med at færdiggøre sin uddannelse som serviceøkonom og arbejder samtidig på at opbygge ikke én, men to virksomheder. Den ene beskæftiger sig med at lave indhold for virksomheder på sociale medier, mens den anden er en hobbyvirksomhed, hvor hun laver negle for kunder.