Anna Britta Troelsgaard Nielsen - bedre kendt som Britta Nielsen - var for få år siden en helt almindelig kontoransat, som var ukendt i den brede befolkning.
I løbet af 2019 og 2020 kom hun dog på forsiden af alle landets aviser, da hun i slutningen af 2018 ifølge Wikipedia blev politianmeldt og bortvist fra sin arbejdsplads som sagsbehandler hos Socialministeriet, fordi man mente, at hun havde svindlet med ministeriets midler.
Læs også
D. 18. februar 2020 sluttede sagen, og Britta blev i den forbindelse idømt seks år og seks måneders fængsel for svindel med 117 millioner kroner, som hun igennem 25 år ifølge TV2 overførte til sig selv.
Hun blev dengang dømt for at have lavet næsten 300 pengeoverførsler til sig selv til en samlet værdi af 117 millioner kroner, som hendes børn blandt andet også har nydt godt af.
Dengang blev hun desuden dømt til at få konfiskeret 113 millioner kroner, men det er kun lykkedes at fremskaffe en lille del af de mange millioner fra Brittas konkursbo.
Derfor er det måske også nærliggende at tænke, at Britta skal have frataget alle muligheder for 'indtægt' for at betale af på 'gælden', men det har Højesteret i fredags afgjort ikke er tilfældet.
TV2 skriver således, at Brittas advokat, Jan Schneider, til Ritzau har udtalt, at den 67-årige svindeldømtes pension til trods for anklagemyndighedens påstand ikke kan beslaglægges.
I byretten lød det tidligere, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) havde mulighed for at beslaglægge Brittas to private pensionsopsparinger i Nordea, men nu har både landsretten og Højesteret altså slået fast, at pensionen ikke kan beslaglægges.
"Hun syntes, at det var urimeligt, at pension indbetalt af løn skulle konfiskeres," har Scheneider udtalt, som samtidig har forklaret, at det er "rart," at den del af sagen er afsluttet.
Læs også
