Trist Pinsemelding fra DMI

Henrik Rothenbücher

188 uger siden

|

23/05/2021
Der er desværre ikke opløftende meldinger fra vejrguderne i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag har vi den første af to helligdage, og mens der plejer at være godt vejr i slutningen af maj, så er det desværre ikke tilfældet nu.

Flere steder i landet ventes der nemlig temperaturer under de 10 grader, og det bliver en dag med skyet vejr og spredte byger, hvor det først kommer til at klare op lidt senere på dagen.

I løbet af natten vil temperaturen ligge på mellem 5 og 10 grader, så heller ikke her bliver det varmt.

I morgen mandag er det 2. pinsedag, og her ventes en anelse bedre vejr.

Først på dagen vil der være tørt med sol, men senere kommer der skyer med regn fra vest. Temperaturen vil ligge på mellem 12 og 16 grader, der ventes lidt frisk vind, og temperaturen vil ligge på omkring de 10 grader, når vi rammer natten.

Vejret resten af ugen

Den resterende del af ugen kommer vejret til at være blandet, dog med en overvægt af det kedelige vejr.

Tirsdag ventes lidt sol og en del byger, og samtidig kan der komme tordenvejr.

Sådan lyder prognosen også for onsdag og torsdag, hvor temperaturen kommer til at ligge mellem 10 og 16 grader.

Fredag bliver mest en skyet dag med regnvejr, og der er ligeledes mulighed for torden.

Når vi tager hul på den kommende weekend, så skal vi vente os uændrede temperaturer samt byger med regn.

Desværre går der noget tid endnu, før vi får alvor begynder at mærke noget til ‘sommeren’.