Trist nyt for Jonas Vingegaard: Wout Van Aert trækker sig fra Tour de France

Emil Martesen

74 uger siden

|

20/07/2023
Indland
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Det var meldt ud, at det kunne ske, men nu er det bekræftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdateret 21.07 - Der fremgik tidligere en misvisende rubrik, som nu er blevet rettet.

Så sent som i går blev der taget hul på kongeetapen i dette års udgave af verdens største cykelløb. 

Og her satte den ydmyge Glyngøre-dreng for alvor sin evige rival, Tadej Pogacar, til vægs. 

Men selvom Jonas Vingegaard ikke lægger skjul på, at sejren i skrivende stund ikke er i hus, så er sagen en helt anden, hvis du spørger eksperterne. 

De løfter nemlig sløret for, at meget skal gå galt, hvis den danske cykelstjerne ikke skal ende øverst på podiet på søndag, når Tour-feltet lægger vejen forbi Paris. 

Og selvom der var lagt i kakkelovnen, at danskeren skulle forsvare sin gule trøje med næb og kløer, så står det sort på hvidt, at Jonas Vingegaard for alvor har lagt sig i førersædet til at gentage sidste års succes. 

Men selvom det var en vanvittig holdindsats onsdag eftermiddag, så var det ikke meget man så til en af Jonas’ mest trofaste hjælpere, Wout Van Aert

Det kommer også i kølvandet på over 2 uger, hvor den belgiske stjerne i den grad har gjort god figur for den danske holdkaptajn. 

Men ligesom på onsdagens etape, så bliver der ikke meget tv-tid til Wout Van Aert. 

Hans Tour de France-eventyr er nemlig lakket mod enden, da det hollandske mandskab har løftet sløret for, at han ikke stiller til start på 18. etape. 

“Wout van Aert har forladt Tour de France for at være hos sin hustru Sarah, som snart skal føde deres andet barn”, skriver Jumbo-Visma på Twitter.

Og den belgiske stjerne lægger heller ikke skjul, at det er på tide, at han tager hjem: 

“På den ene side er det en mærkelig følelse, men det er ikke et dilemma for mig. Det er en nem beslutning. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville tage hjem til min hustru, når hun indikerede, at hun havde brug for mig. Og den tid er nu kommet”, siger belgieren i en video, Jumbo-Visma har delt på sin hjemmeside.

Men selvom det virker som et hårdt slag for Jumbo-Visma, så kommer det ikke som den store overraskelse. 

Allerede inden 2. etape afslørede Jumbo-Vismas sportsdirektør Frans Maassen, at den belgiske stjerne måske ikke vil være med hele vejen til Paris. 

Du kan høre Wout Van Aert sætte ord på beslutningen, herunder: