Trist meddelelse: Kan være slut med gratis MobilePay

Mathias Nielsen

84 uger siden

|

13/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
MobilePay er en af de mest brugte apps blandt danskerne, men snart kan det være slut med at bruge den gratis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

MobilePay så dagens lys tilbage i 2013 og har siden opnået enorm succes i forhold til antal brugere.

Appen, som er lavet af Danske Bank, har omkring 4,4 millioner brugere - altså cirka 75 procent af den danske befolkning.

Den smarte app er da også en genial måde at købe, sælge eller bare overføre penge til venner og bekendte på. Man kan desuden betale flere regninger med MobilePay. 

Tidligere på året lukkede man ned for WeShare, som ellers også var en populær funktion/app sammenhængende med MobilePay.

Her kunne grupper lave et samlet regnskab over udgifter og hver især justere, hvem som skulle betale hvad.

Det kunne eksempelvis bruges i forbindelse med en fest eller rejse, hvor flere har betalt for ting.

Udover at være hamrende smart, så er MobilePay også helt gratis at bruge for privatpersoner, hvilket blot er endnu et plus.

Appen er dog ikke gratis at drive, hvorfor det måske kan være slut med at bruge appen uden beregning.

Sidste år genererede appen et underskud på hele 342 millioner kroner, selvom der blev brugt mere end 500 millioner kroner på tværs af overførsler, skriver Børsen.

– Selvfølgelig tænker vi over det, men det er noget, der nok vil gøre ondt på nogle brugere på den korte bane i hvert fald, siger topchefen i MobilePay, Claus Bunkenborg.

Hvordan en eventuel betalingsmetode vil komme til at se ud, er endnu uvist.

Claus Bunkenborg fortæller, at man kigger på firmaer som den svenske musiktjeneste Spotify, hvor man i princippet godt kan være bruger uden at betale.

Det betyder dog, at man ikke har adgang til de helt samme funktioner som betalende brugere har. Hvordan MobilePay vil ændre sig, skulle man vælge at gøre visse funktioner betalingsbaseret, kan kun tiden vise.