Tragisk arbejdsulykke ved Randers: Mand blev mast og afgik ved døden

Mathias Madsen

86 uger siden

|

30/04/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En mand har søndag morgen mistet livet i en arbejdsulykke nær Randers.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det sker desværre alt for tit, at personer kommer alvorligt til skade eller endda mister livet i arbejdsulykker. 

Sidste år skete der således ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mere end 18.000 førstegangsarbejdsulykker i Danmark, og i år ser det desværre ud til, at tallet bliver nogenlunde lige så højt.

Én af dem, som kom alvorligt til skade i en arbejdsulykke i år, var en 16-årig medarbejder i Netto i Nexø på Bornholm, som for få uger siden mistede en del af sin finger, da han skulle ud med skraldet. 

En anden var en 17-årig landsbrugsmedhjælper, som blev klemt under en gødningsspreder på en gård nær Randers og først fik hjælp efter seks timer i et smertehelvede.

Nu er endnu en person blevet klemt i en alvorlig arbejdsulykke nær Randers, men denne gang slap vedkommende ifølge TV2 Østjylland desværre ikke med livet i behold. 

Klemt under maskine

Klokken 08:37 fik alarmcentralen en anmeldelse om, at der var sket en alvorlig arbejdsulykke på en landejendom på Kirkevej i Bjerregrav, og både ambulance og politi blev derfor sendt til stedet. 

Trods hurtig udrykning var manden dog desværre død, da politiet ankom til stedet, og sagen skal derfor nu undersøges af Arbejdstilsynet og efterforskes nærmere af politiet. 

Sådan lyder det fra Bo Christensen, der er vagtchef i Østjylland Politi. 

Han har forklaret, at afdøde - en mand - kom i klemme under en maskine og afgik ved døden, men han vil ikke uddybe nærmere. 

"De pårørende er underrettet, og nu skal vi holde ligsyn og afvente nærmere undersøgelser, ligesom Arbejdstilsynet er tilkaldt," har han udtalt.