Tjek lige din kupon: Danske Spil efterlyser heldig vinder af 1,9 millioner kroner

Kristine Bugbee

369 uger siden

|

27/10/2017
Indland
Har du købt en kupon til Vikinglotto?
Har du købt en kupon til Vikinglotto?
Danske Spil efterlyser den heldige ejermand af 1,9 millioner kroner, som blev udløst i trækningen onsdag. Kuponen er købt på en tank i Østjylland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag aften blev den ugentlig trækning i Vikinglotto foretaget, og en heldig dansker løb afsted med 1,9 millioner kroner. Men vinderen har endnu ikke meldt sig, skriver TV 2 Østjylland.

Kuponen blev købt på en tankstation i Stilling ved Skanderborg. 

- Vi ved, at vinderkuponen er købt ved en Circle K på Ørstedsvej i Stilling. Indtil videre har vi ikke hørt fra vedkommende, siger Anders Michael Kristensen, der er kommunikationsrådgiver hos Danske Spil til TV 2 Østjylland.

Men det vækker ikke bekymring hos Danske Spil, at vinderen endnu ikke har meldt sig for at modtage sin flotte præmie på knap 2 millioner kroner.

 Det er formentlig en person, der har været inde og tanke sin bil, og i samme omgang har vedkommende købt en kupon. Der kan gå lang tid, inden kuponen bliver tjekket, men vi håber at finde vinderen hurtigst muligt.

Onsdagens gevinst på 1,9 millioner kroner var kke hovedgevinsten i den ugentlige Vikinglotto-trækning. Den var der ingen, der stak af med.

Det betyder, at førstepræmiepuljen i Vikinglotto nu er oppe på hele 220 millioner kroner, som er den største pulje i Vikinglottos historie. 

Førstepræmiepuljen er ikke blevet vundet, siden at Onsdagslotto skiftede navn til Vikinglotto tilbage i maj måned, og derfor er gevinsten bare vokset og vokset. 

Otte lande spiller med om den vilde pengepræmie i Vikinglotto.

40-årig kvinde fra Varde fik sit livs overraskelse, mens hun var alene hjemme: 'Jeg frøs helt. Kunne ingenting'