Selvom opladeren har påtrykt et Apple-logo, så er det en forfalskning, og derudover er den altså farlig.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor de forklarer, at opladeren kan bryde i brand eller give elektrisk stød.
“Der er målt for små afstande mellem de elektriske dele inde i USB opladeren. Det kan medføre risiko for brand og elektrisk stød.
Brugen af produktet udgør en risiko for elektrisk stød eller brand.
Du bør stoppe med at bruge opladeren,” skriver de i pressemeddelelsen.
Der er tale om modellen: MD836ZM/A 12W USB Power Adapter, der passer til iPhone, iPod og iPad
Her er opladeren blevet solgt
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er opladeren blevet solgt hos forhandleren MyTrendyPhone, der både har butikker i København og Hillerød og online salg via Mytrendyphone.dk
Hvis du har købt produktet af Mtp.dk ApS via MyTrendyPhone.dk eller i MyTrendyPhone butikkerne i København eller Hillerød, bedes du kontakte dem på telefon +45 78 76 94 94 eller mail kundeservice@mytrendyphone.dk