Til mange seeres skuffelse: Vender ikke tilbage til ‘Landmand søger kærlighed’

Nicolai H

7 uger siden

|

30/10/2024
Indland
Foto: Anders Brohus/TV 2
Foto: Anders Brohus/TV 2
Hvis kærligheden skal findes, bliver det væk fra de rullende kameraer, afslører programdeltageren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu skal der andre boller på kærlighedssuppen.

Svend Hansen, der med sin rolige charme har taget TV-seerne med på kærlighedseventyr i 'Landmand søger kærlighed,' gør det nu klart: Der bliver ingen tredje sæson for ham.

Den 45-årige landmand fra Flynder ved Bækmarksbro deltog første gang i 2020 og har været med igen i år, men til TV Midtvest fortæller han, at han nu sætter punktum for sin TV-kærlighedsjagt.

“Jeg tror såmænd heller ikke, at de er interesserede i at få mig med igen,” lyder det fra Svend med et glimt i øjet.

Opgiver kameraholdet, men ikke kærligheden

Men selvom han lukker døren til endnu en sæson, har han ikke opgivet drømmen om at finde kærligheden. Han er overbevist om, at mange kvinder foretrækker at date uden kameraerne rullende, og måske er det netop her, han vil finde sin eneste ene.

“Der er jo helt sikkert kvinder, der ikke har lyst til at date for åben skærm på den måde. Det kan være, det er der, jeg skal finde én,” funderer han.

Selvom reality-oplevelsen har været positiv for Svend, er det tid til at prøve lykken uden for Tv-skærmens rækkevidde. 'Landmand søger kærlighed' vil fortsætte uden ham, mens han selv ser frem til en mere privat kærlighedssøgning – og måske finder han netop den særlige person væk fra rampelyset.

'Landmand søger kærlighed' er netop afsluttet, men nåede du ikke at se den store finale, kan du gense samtlige sæsoner, inklusivt den seneste, på TV 2 PLAY.