Telia udsender vigtig besked: Gælder ALLE kunder

Nicolai H

2 timer siden

|

04/03/2025
Indland
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Er du kunde hos udbyderen, bør du læse dette.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Indbakken plinger, og en mail fra "Telia" tikker ind.

Emnelinjen lyder alvorlig: Mistænkelig loginaktivitet på din konto. Panikken kan hurtigt brede sig – men tag en dyb indånding og slet mailen med det samme.

Det er nemlig svindel.

Telia har sendt en officiel advarsel via sikkerhedsappen Mit Digitale Selvforsvar, hvor de opfordrer kunder til at ignorere og slette de falske mails. Svindlerne forsøger at få modtagerne til at klikke på links, hvor de risikerer at udlevere personlige oplysninger eller logge ind på falske hjemmesider, der ligner Telias eget login-univers.

Hvad skal du gøre?

Hvis en mail pludselig advarer dig om mistænkelig aktivitet på din konto, er det vigtigt at holde hovedet koldt. Her er, hvad du bør gøre:

  • Slet mailen uden at åbne links eller vedhæftede filer.

  • Log ind på din Telia-konto via Telias officielle hjemmeside og tjek, om der er reelle sikkerhedsadvarsler.

  • Del aldrig dine oplysninger med nogen, der henvender sig via e-mail eller telefon.

Klassiske tegn på svindel

Phishing-mails bliver mere og mere overbevisende, men der er typiske faresignaler, du kan holde øje med:

  • Dårlig grammatik eller underlige formuleringer.

  • Et påtrængende budskab om, at du skal handle hurtigt.

  • Links, der ikke fører til den officielle hjemmeside (hold musen over linket for at se adressen).

  • Afsendere, der ser mistænkelige ud eller ikke helt matcher virksomhedens normale kontaktoplysninger.

Svindlere bliver konstant mere snedige, men ved at være skeptisk og tænke sig om to gange, kan du undgå at falde i fælden.

Telia understreger, at de aldrig vil bede om personlige oplysninger via e-mail – så hvis en besked prøver at overbevise dig om det modsatte, er det et klart signal: Slet, ignorer og kom videre.

Du kan se et eksempel på de falske beskeder her:

Foto: Telia/Mit Digitale Selvforsvar