Sussi Nielsen i massiv modvind: “Der er ligefrem en, der ønskede, at jeg var død”

Kamille Isaksen

59 uger siden

|

02/11/2023
Indland
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Efter Sussi Nielsen for nyligt udgav sin bog "Jeg er Sussi", har hun modtaget meget forskelligt respons.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere sangerinde Sussi Nielsen har tilsyneladende trådt på nogle ømme tæer, efter hun i sin nyligt udgivne bog, "Jeg er Sussi," åbent fortalte om en utroskabsepisode under hendes ægtemand Leos sidste leveår. 

De ærlige ord har udløst en strøm af hadefulde beskeder, der har fyldt hendes indbakke og chokeret hende.

Det skriver SE & HØR.

I bogen fortæller Sussi, at hun nogle år før Leos død var ham utro én gang, da hun savnede nærhed og sex. Og det har fået folk til tasterne.

Dette har resulteret  i, at Sussi har måttet tage imod alvorlige trusler fra anonyme afsendere. En person gik så vidt som at ønske hende død, ved at henvise til Leo's død af kræft, selvom det slet ikke var tilfældet.

– Vedkommende ønskede, ”at jeg døde af kræft ligesom Leo gjorde”. Men det er en, der ikke ved det hele, for Leo døde slet ikke af kræft.

Sussi indrømmer, at disse hadefulde beskeder har rystet hende og efterladt en bekymring for sin egen sikkerhed. 

"Den der var lidt ubehagelig. Så begyndte jeg at tænke på, om der egentlig er nogen, der kan finde på at komme og give mig bank," fortæller hun ærligt.

På trods af disse ubehagelige hændelser nægter Sussi at besvare de hadefulde mennesker. Hun er klar over, at det ikke hjælper noget at svare dem, og hun vil heller ikke bruge sin energi på de negative kommentarer. 

I forlængelse af dette understreger Sussi dog, at hun ikke har fortrudt at dele sin historie med resten af Danmark, men hun glæder sig til, at der kommer lidt ro på igen.  

På trods af de ekstreme udmeldinger, har Sussi dog oplevet støtte fra andre, og især dem tæt på hende har taget godt imod bogen.