SuperBrugsen-købmand vækker opsigt: Med dette holder de stand for Rema 1000

Emil Martesen

65 uger siden

|

24/09/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En række særlige ting gør at SuperBrugsen-købmanden fortsat kan trække lidt ekstra på smilebåndet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en tid, hvor discountkæder som Rema 1000 breder sig som steppebrande, står SuperBrugsen i Øster Jølby som et fyrtårn af lokal forankring og kvalitet.

Og direktør, Per Larsen, lægger heller ikke skjul på, at det er noget ganske særligt, der gør, at de holder stand fra Rema 1000:

"Så længe vi gør vores bedste og altid har fokus på kunderne og at yde dem den bedste service, så tager jeg det roligt", siger Per Larsen i kølvandet på, at Rema 1000 har åbnet endnu en butik - nærmere bestemt i Vilsund.

Det skriver LigeHer.nu.

Han tilføjer i samme ombæring, at de i Øster Jølby har nogle gode og trofaste kunder, der er glade for at komme hos SuperBrugsen, og de har holdt fast, fordi de kender deres butik og koncept:

"Faktisk har vi kun mærket meget lidt til åbningen af den nye Rema i Vilsund. I tal har vi mistet nogle ganske få procenter", udtaler direktør Per Larsen, der styrer skuden med 36 ansatte.

En af nøglerne til SuperBrugsens succes er deres fokus på slagter- og delikatesseafdelingen. Slagterafdelingen har udover delikatesser og færdigretter en stor egenproduktion af blandt andet pølser, leverpostej og rullepølsen, der især er populær hos kunderne.

Så når der skal gøres en status siden juni, hvor Rema 1000 slog dørene op i Vildsund og netop har udvidet med ny og større butik i Nykøbing, så maner Per Larsen til ro, og understreger sort på hvidt, at de holder stand og stadig nyder godt af den lokale opbakning og trofaste kunder.