Coronavirus er ikke så omfattende i Danmark mere, hvorfor der løbende vurderes hvilken teststrategi man skal anvende.
Og i og med at der ikke er en høj smitte i Danmark lige nu, så nedskaleres testkapaciteten igen med virkning fra mandag af.
Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse ifølge Berlingske.
Det sker, fordi færre personer har behov for at blive PCR-testet.
Testkapaciteten vil fremover være på niveau 5, som er det laveste niveau på kapacitetshylden.
I uge 13 blev der i gennemsnit foretaget cirka 15.000 pcr-test om dagen.
Myndighederne vil fremover kunne pcr-teste 40.000 om dagen, hvilket stadig er 25.000 mere end sidste uges gennemsnitsbehov.
Det er en nedjustering fra 100.000 om dagen, som man har mulighed for at test på niveau 4.
“I forbindelse med at testkapaciteten nedskaleres, reduceres antallet af teststeder og åbningstiderne tilpasses PCR-kapaciteten i sundhedssporet, som for eksempel benyttes til indlagte eller ansatte i sundhedsvæsenet, vil forblive uændret,” skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i pressemeddelelsen.
Testkapaciteten vil fortsætte på niveau 5, indtil Regeringen senere på året præsenterer en covid-19-teststrategi for resten af 2022 samt vinteren 2022/23, oplyser styrelsen.
Fra 10. marts ændrede Sundhedsstyrelsen også anbefalingerne for, hvem der bør blive testet for covid-19.
Nu skal personer kun pcr-testes, hvis man får symptomer på covid-19, føler sig syg og er i øget risiko for et alvorligt smitteforløb.
Personer skal ikke længere lade sig teste, hvis man bor sammen med en smittet person, eller hvis man på anden vis har været i kontakt med en smittet person.