Stormen Otto venter lige om hjørnet: Her forventer de kæmpe kaos

Emil Martesen

96 uger siden

|

17/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Inden længe går det løs, og nu står det sort på hvidt, hvor i landet, at der forventes mest kaos.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at vejret inden længe skifter karakter. 

For den massive regn lakker mod enden, og i stedet skal danskerne byde velkommen til stormen Otto. 

Sådan lød meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), og nu står det sort på hvidt, hvor i landet, at vinden bliver mest kraftig. 

For med stormen Otto følger massive vindstød, der kan komme helt op på svimlende vindstød af orkanstyrke. 

I skrivende stund ligger stormlavtrykket Otto over havet mellem Skotland og Norge. Lavtrykket bevæger sig i løbet af fredagen hen over det sydlige Norge og videre mod øst. Lavtrykket genererer storm eller stormende kuling over store dele af Danmark. 

Der er varsel for storm for Nordjylland og nordlige Vestjylland. Der ventes storm 25 m/s fra vest fra fredag kl. 15.00 til 23.00. 

Der er varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke for dele af det øvrige Jylland samt nordligste Sjælland og Bornholm. 

Den stormende kuling, 23 m/s fra vest ventes over dele af Jylland mellem fredag kl. 15.00 og 23.00, og over nordligeste Sjælland og Bornholm mellem fredag kl. 18.00 til lørdag kl. 03.00. 

Stormen har sidenhen ført til et hav af aflysninger. 

Togtrafikken indstilles klokken 15 og resten af aftenen på flere strækninger i Nordjylland. 

Desuden er der også en lang række færger, der er blevet aflyst, som følge af stormen. 

Vejdirektoratet forventer også en travl dag på vejene. Fredag sætter mange danskere kursen hjem fra vinterferie. 

Og det kan betyde en travl dag på vejene mellem 14 og 18.