Storebæltsbroen lukker i weekenden

Henrik Rothenbücher

162 uger siden

|

10/11/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I weekenden vil det i perioder være umuligt at krydse Storebæltsbroen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De mobile overledninger er taget i brug, og næste fase af projektet er nu at idriftsætte trafiktavler og bomme til styring af trafikken i forbindelse med brug af de automatiserede overledninger.

Derfor er det nødvendigt at teste de nye dele af det samlede projekt i en fuldskalatest, som af hensyn til sikkerheden udføres i nattetimer med mindst trafik.

Det oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Foto: Sund og Bælt

Kortvarige lukninger

Storebæltsbroen vil blive spærret i korte intervaller mellem kl. 02.00 og 04.30 natten til søndag den 14. november.

Spærringerne vil lukke for al trafik i to korte perioder på op til 25 minutter i hver retning og ske lokalt omkring selve arbejdsstedet på broen. Her vil hastigheden været nedsat.

De mobile overledninger er en del af en omfattende sikkerhedspakke, baseret på den nyeste teknologi på området, oplyser Sund & Bælt. Formålet er at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen.

Foto: Sund og Bælt