Stor dansk festival i fare

Julie Møller

225 uger siden

|

02/09/2020
Indland
Foto: Shutterstock,com
Foto: Shutterstock,com
Mange er hårdt ramt af coronakrisen - også de danske festivaler. Nu sår revisor tvivl om en af de største.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har været en lang sommer for alle de danskere, der elsker at tage på festival. Drømmen om at stå på en af landets mange festivaler omgivet af glade mennesker, blev slukket, da coronavirussen ramte Danmark og resten af verden.

Alt blev aflyst, og det har også betydet, at indtjeningen er udeblevet.

Det er også virkeligheden for den aarhusianske festival Northside, oplyser Jyllands-Posten.

Fremtiden er usikker

Det er i et netop offentliggjort regnskab for festivalen, at der i den grad sås tvivl om festivalens fremtidige eksistens. 

“Pandemien COVID-19 og konsekvenserne heraf medfører væsentlige usikkerheder, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets mulighed for at forsætte driften,« står der i den uafhængige revisors revisionspåtegning i Northside Entertainment ApS’ årsregnskab for 2019, skriver Jyllands-Posten. 

Der er udarbejdet nye budgetter ud fra den forudsætning, at det er muligt at afholde festivalen i 2021. 

Men de nye budgetter forudsætter, at der modtages en del af kompensationspakkerne, og samtidig skal billetsalget være på niveau med tidligere regnskabsår.

Festivalen i Aarhus

NorthSide startede som en endagsfestival den 19. juni 2010, hvor alle de fem navne, der optrådte, var danske, og der var plads til 5000 gæster.

Siden da har festivalen udviklet sig til en tre dage lang begivenhed, hvor der er plads til 35.000 gæster. 

I 2020 skulle NorthSide have fundet sted d. 4.-6 juni, men måtte aflyses på grund af Covid-19.

Det fulde program blev aldrig offentliggjort, men kunstner som Green Day, Lukas Graham, Kashmir og Robyn var annonceret til at komme og spille.

I løbet af årene har verdensstjerner som Björk, Radiohead, Iggy Pop og The Prodigy kigget forbi Aarhus og spillet på festivalen. 

Kilde: Northside.dk