Smittetallet i Aarhus er vokset stort i løbet af den seneste uge, og rygterne gik med det samme på, at smitten kunne stamme fra unges fester eller fra den dag, hvor fodboldklubben AGF vandt bronze, og flere tusinde fans fejrede det på Rådhuspladsen.
Nu er det dog kommet frem, at det hverken er de unge eller AGF-tilhængerne, der står for den største del af smitten, det er i stedet personer med somalisk baggrund.
Det er Statens Serum Institut, der oplyser, at 61 ud af de i alt 78 nye smittetilfælde, der fandt sted i Aarhus i forrige uge, de har somalisk herkomst.
SSI fortæller om, at der særligt er tale om ophobning inden for familier i forskellige boligområder i Aarhus.
Hvad der til gengæld er årsagen til, at det netop er folk med somalisk baggrund, der er blevet smittet i sådan en grad, vides endnu ikke.
Overrasket over stor smitte
Talsmand for den somaliske forening, AarhuSomali, Abdirahman M. lidle, er overrasket over de høje tal, og han ved ikke, hvorfor folk med somalisk baggrund er blevet smittet.
“Familier med somalisk baggrund har været i Tivoli Friheden, Djurs Sommerland og legeland i løbet af juli. Men det har mange familier med anden baggrund jo også været,” fortæller han i en pressemeddelelse.
Statens Serum Institut vil nu forsøge at undersøge, hvorvidt det kan have været en social begivenhed, der har ført til smitten blandt 61 somaliere.