Solgt i SuperBrugsen: Nu trækkes produktet tilbage - kan være kræftfremkaldende

Julie Møller

184 uger siden

|

12/05/2021
Indland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Produktet er solgt i dagligvare- og helsekostbutikker i hele landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aflatoksin er et giftstof produceret af skimmelsvampe og kan være kræftfremkaldende.

Da der er konstateret aflatoksiner i et parti økologisk glutenfri boghvedemel, kaldes produktet tilbage.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en tilbagekaldelse.

Der er tale om denne fødevare:

BOGHVEDEMEL – glutenfri – økologisk 

Nettovægt: 1000 gram

Bedst før dato: 31/03/2022

Batch nr.: B2110657001-U 

Foto: Fødevarestyrelsen.

Det er virksomheden Biogan A/S, der tilbagekalder produktet.

Her er det solgt

Produktet er solgt i dagligvare- og helsekostbutikker i hele landet. Hvis man tager et kig på forhandler-listen på Biogans egen hjemmeside, så kan man se, at virksomheden også sælger produkterne i en række SuperBrugsen-forretninger rundt om i landet. 

Der er påvist aflatoksiner i produktet. Aflatoksin er et giftstof produceret af skimmelsvampe og kan være kræftfremkaldende, skriver Fødevarestyrelsen. Derfor er produktet nu blevet tilbagekaldt.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.