Søren troede aldrig han ville komme til at prøve det: Nu får han endelig muligheden

Kamille Isaksen

58 uger siden

|

09/11/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Søren havde aldrig troet, at han ville få mulighed for at prøve det, som visse af os andre tager for givet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre kandidatstuderende fra Aalborg Universitet har udviklet VR-spillet ”Hot Potato”, hvor blinde, med et par VR-briller, et sæt hovedtelefoner og en controller, kan få fornemmelsen af at befinde sig i en anden verden.

Virtual Reality er nu også for de blinde. Tre kandidatstuderende fra Aalborg Universitet har udviklet et virtual reality-spil til blinde i samarbejde med Søren Jensen, som er blind.

”Jeg har aldrig prøvet noget lignende! Jeg kommer ind i en verden, hvor jeg har fuld kontrol”, siger Søren Jensen, som ellers føler sig forbigået i udviklingen af digitale spil.

De tre specialestuderende, Johannes Sivesgaard fra uddannelsen oplevelsesdesign, og Gustav Tang Dalsgaard og Maja Østergaard fra uddannelsen i produkt- og designpsykologi, har udviklet spillet, som de kalder ’Hot Potato VR’.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse

Spillet er ifølge de tre kandidatstuderende nytænkende og unikt, fordi det trækker på alle andre elementer ved VR, end det visuelle. Her er der særligt fokus på 3D-lyd, hvor den blinde, ved hjælp af lydstimuli, kan bevæge sig i den rigtige retning. Derudover kan den blinde høre forskellige ting, alt efter, hvilken retning hovedet drejes.

I Danmark er der cirka 30.000 med et synshandicap. De tre kandidatstuderende, hvis fokus har været at øge blindes livskvalitet, ser mange muligheder i VR.

”Vi har jo bevist at blinde, ved hjælp af lyd og vibrationer, kan navigere og interagere med et objekt. Det kan bruges fremadrettet både i forhold til underholdning og læring”, siger kandidatstuderende Maja Østergaard.

Spillet kræver bevægelse og interaktion, hvilket er unikt og imponerende for Søren Jensen, da han hidtil kun har siddet stille, når han har spillet digitale spil. Han anede slet ikke, at den virtuelle verden fandtes.

”Spillet giver mig en utrolig realistisk og rummelig fornemmelse. Det er banebrydende”, fortæller Søren Jensen.

Nedenfor ses afprøvningen af de nye Virtuel reality briller:

Foto: Aalborg Universitet