Snestormen skaber kaos: Populært produkt udsolgt i Føtex

Jesper Bengtson

93 uger siden

|

07/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hamstring er vendt tilbage. Det mærker Føtex især, da et populært produkt er væk fra hylderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange husker nok da corona-virussen, og nedlukningen der fulgte med, fik danskerne til at gå på hamstringstogt i de lokale supermarkeder. Her var især toiletpapir populært at få med hjem.

Nu er hamstringen populær igen i det nordlige Jylland. Nattens snestorm har nemlig resulteret i, at et populært produkt er forsvundet fra hylderne.

Efter varslinger om snestormen, der stormede i nat, har nordjyderne nemlig købt rigtig godt ind, hvis de skulle risikere at sidde fast inden døre. 

Det skriver TV2 Nord.

Føtex i Hjørring mærker især dette, da mælk er totalt forsvundet fra butikken. Salg af andre produkter som brød og pålæg er også steget, men her kan butikken i Hjørring dog godt følge med. 

Og Morten Kjær, varehuschef i Føtex Hjørring, lægger heller ikke skjul på, at der har været knald på: 

“Der har virkelig været knald på, og vores ganske almindelige mælk er blevet rippet”, udtaler han. 

Sammenhængen mellem snestormen, og den akutte øgede efterspørgsel på mælk, er altså ikke svær at få øje på.

I kølvandet på hamstringerne i Føtex Hjørring, der foregik mandag, har butikken ikke ligefrem travlt tirsdag. 

Varehuschef Morten Kjær understreger dog, at de stadig er klar til at modtage kunder på trods af alt den sne, der er faldet over natten: 

“P-pladsen er fuldstændig ryddet, så man kan sagtens komme ned i butikken”, udtaler han med et smil på læben.