Smykkedesigneren Christina Hembo trækker stikket: Nu er det slut

Kamille Isaksen

59 uger siden

|

04/10/2023
Indland
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Den tidligere Vild med dans-deltager og ægtefællen Claus kommer med store nyheder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Alt godt har en ende, og det vil Christina Hembo og hendes ægtefælle Claus Skødt nok være enige i. 

Smykkedesigner og iværksætter Christina Hembo har nu valgt at trække stikket efter 21 år. 

Den 45-årige kvinde og hendes mand Claus Skødt har valgt at sælge smykkefirmaet Christina Design London ApS.

Virksomheden blev grundlagt tilbage i 2002 og sidenhen haft stor succes. 

De seneste år har parret skovlet millioner ind fra salg af smykker og ure. Dog tog det en uventet drejning i 2022, hvor indtjening faldt drastisk, og det kun blev til et overskud på knap 282.000. 

Claus Skødt kommer til at fratræde som direktør, mens Christina har valgt at fortsætte med at designe for firmaet. 

I en pressemeddelelse siger hun:

- Det er ikke vemodigt. Dels, vil jeg fortsat være tilknyttet som husets designer af produkterne, dels ville Claus og jeg efter 21 år med næsten udelukkende smykker og ure, gerne have mere tid til at søge inspirationen og også designe og skabe inden for andre områder. Det får vi tid til nu.

Smykkefirmaet er blevet solgt til fire ledende medarbejdere.