Skifter til konkurrenten: DR henter populær TV2-vært

Henrik Rothenbücher

120 uger siden

|

02/08/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DR har gjort et scoop ved at 'stjæle' en vært fra konkurrenten TV2.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For nyligt sagde den rutinerede DR-vært Søren Jacobsen tak for nu efter 22 år som vejrvært på DR. Det betød, at DR skulle finde en erstatning, og det har de gjort hos konkurrenten TV2.

I en pressemeddelelse melder DR nemlig ud, at de har hentet ingen ringere end TV2-værten Thomas Kaa Mørk, som nu skal stå for vejrudsigterne på DR.

"Thomas er lige den vejrvært, vi søger, fordi han både er enormt vidende og formår at brænde igennem på skærmen. Hans vejrfaglighed og evne til at formidle betyder rigtig meget for den troværdighed, der er helt afgørende for DR Vejret, fordi rigtig mange danskere stoler på, hvad vejrværterne fortæller dem" fortæller DRs underdirektør Anders Kern Boje, der fortsætter:

"Og så er han super ambitiøs, i forhold til hvad den samlede vejrredaktion skal kunne i et DR, der blandt meget andet er i fuld gang med omstillingen til en mere digital fremtid. Derfor er han en helt oplagt arvtager for Søren," lyder det fra underdirektøren i pressemeddelelsen.

Det er bestemt ikke en urutineret vært, som DR får fingrene i. Thomas Kaa Mørk har nemlig været på TV2 siden 2013, og han var dermed tæt på at kunne fejre 10 års jubilæum.

Det må han i stedet gøre på DR.

Samtidig betyder det også, at Thomas Kaa Mørk samt hustru og børn flytter fra Nordsjælland til Aarhus, hvor redaktionen holder til.

Det er dog ikke uvant for Thomas Kaa, da både han og hustruen begge er jyder.