Skete for 6 år siden, men dette er alligevel ikke sket endnu: Nu taler 'Badehotellet'-stjerne ud

Emil Martesen

44 uger siden

|

16/02/2024
Indland
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Nu taler 'Badehotellet'-stjernen ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For seks år siden tog Merete Mærkedahl, kendt fra 'Badehotellet', skridtet og friede til sin partner, Anna Windfeld.

Men parret har endnu ikke bundet knuden, og Merete Mærkedahl har nu åbnet op om årsagerne bag den lange forlovelse. Ved premieren på musicalen 'Kinky Boots' i København delte hun sine tanker med Newsner, hvor hun forklarede, at timingen skal være den helt rigtige, og at de endnu ikke har fundet det perfekte tidspunkt for deres bryllup.

Parret, der sammen har to børn, synes at være på forskellige sider, når det kommer til planlægningen af deres store dag:

"Måske er det også fordi, vi begge to er stenbukke, og måske kan vi heller ikke helt præcist finde ud af, hvordan det skal være endnu", lyder det videre fra skuespilleren.

Men til trods for den lange forlovelse, er Merete Mærkedahl ikke bekymret.

Hun lægger ikke skjul på, at det vigtigste for dem er deres ønske om at være sammen:

"Det vigtigste er bare, at vi rigtig gerne være sammen, og jeg havde lyst til at fri til hende på det tidspunkt, og hvornår der så skal holdes et bryllup eller en kærlighedsfest, eller hvad det nu skal være, det kommer nok, når vi får tid og lyst. Og det har der bare ikke været indtil nu", forklarer hun.

Merete Mærkedahl, der har vundet danskernes hjerter som stuepigen Otilia i 'Badehotellet', røbede også, at hun generelt finder det udfordrende at holde store fester. Det blev understreget ved hendes 40-års fødselsdag, som blev fejret uden stort postyr.

Skuespillerindens frygt for store forsamlinger og en absurd stor familie gør udsigten til et bryllup overvældende. Men parret ser ud til at tage det hele i stiv arm, fast besluttede på at vente, indtil de er klar til at fejre deres kærlighed på deres egen måde.