Sandhederne kommer frem i ny bog: Konen afslører, at Simon Kvamm blev forelsket i en anden

Emil Martesen

14 uger siden

|

09/09/2024
Indland
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Sandhederne kommer frem i en ny bog.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Simon Kvamm har for alvor bidt sig fast på danskernes læber med et hav præstationer på skærmen, hvor han har gjort god figur. 

De seneste gange har det været i X Factor, hvor Simon Kvamm de seneste to år har sat meddommerne til vægs og vundet programmet med henholdsvis 'Rosel' og 'Helene Frank'.

Nu skal Simon Kvamm dog tørne ud i en bog, som hans kone Stine Ellerbæk har skrevet.

I sin nye roman 'En skov at fare vild i' trækker hun tråde til hendes eget liv med ægtemanden Simon Kvamm.

Romanen, der er autofiktion, følger et ægtepar, der kæmper med hverdagens pres og deres forhold.

Karaktererne Stine og Simon er baseret på virkelighedens Stine og Simon, og en central scene i bogen, hvor Simon meddeler, at han er blevet forelsket i en anden og vil flytte ud, er hentet direkte fra forfatterens egne oplevelser.

Det bekræfter hun i et interview med Jyllands-Posten:

"Man kan sige, at vi begge begyndte at kigge andre steder hen og interessere os mindre for hinanden", lyder det fra hende.

For at skabe afstand til deres hektiske liv i København beslutter ægteparret i romanen at flytte med deres børn til Klitmøller i Thy.

Det afspejler en identisk situation fra det virkelige liv, hvor Stine og Simons gjorde det samme tilbage i 2015.

I håbet om at finde ro i det naturskønne Thy forlod parret Frederiksberg, men som bogen udfolder sig, ændres planerne.

Da flygtningestrømmene ramte Danmark i slutningen af 2015, kom der nye arbejdsopgaver for bogens Stine, og fokus på familielivet blev skubbet i baggrunden.

I virkelighedens verden flyttede Stine og Simon tilbage til Sjælland i 2019, efter at deres tid i Thy ikke havde givet den ro, de havde søgt.