Særligt fænomen har ramt det danske kongerige: Voldsomt vejr og vindstød af orkanstyrke

Mathias Madsen

117 uger siden

|

25/09/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Én del af Kongeriget Danmark er blevet ramt af et helt særligt vejrfænomen, som blandt andet har skabt vindstød af orkanstyrke her til morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De seneste par år hører man oftere og oftere om orkaner, oversvømmelser og andre voldsomme vejrfænomener, som rammer lande over hele verden.

Danmark bliver også af og til ramt af voldsomt vejr, men det er dog sjældent, og det er ofte ikke i en så voldsom grad som mange andre lande.

Man skal dog huske på, at Kongeriget Danmark udover selve Danmark også består af Færøerne og Grønland, som ofte oplever voldsommere vejr end lille Danmark, og denne weekend har ikke været en undtagelse. 

Lørdag aften blev det sydøstlige Grønland nemlig ifølge TV2 ramt af voldsomt blæsevejr, og det har søndag morgen udviklet sig til det særlige vejrfænomen Piteraq. 

"Tasiilaq-området får først på dagen Piteraq fra nordvest med op til storm med vindstød af orkanstyrke [...]," kan man således læse på DMI's hjemmeside. 

Piteraq er kort fortalt meget kraftige vinde, som kommer rullende fra Indlandsisen og ud mod vandet, og det er netop dette fænomen, der har gjort, at Grønland her til morgen har oplevet vindstød af fuld orkanstyrke.

Der er faktisk blevet målt vindstød på helt op til 54 meter i sekundet. 

Ifølge DMI aftager vinden dog "i løbet af morgen- og formiddagstimerne," og vinden ventes 'kun' at være "frisk eller hård" til eftermiddag. 

Temperaturerne i området bliver mellem fem og 10 grader.