Remee med chokerende ‘X factor’-melding

Jesper Bengtson

91 uger siden

|

30/03/2023
Indland
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Remee udelukker ikke, at han kan vende tilbage i sangprogrammet, hvor han har været dommer før.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Remee er et dommerikon i programmet ‘X factor’, og noget tyder på, at han godt kunne vende tilbage til programmet.

Han deltog nemlig i B.T.’s podcast Helt væk, og her spurgte værten Anders Hemmingsen ind til, om Remee kunne overveje at gøre comeback i sangprogrammet.

“Det er mere, om ”X Factor” har overvejet at komme tilbage til mig”, griner Remee.

Grunden til at Remee stoppede som ‘X factor’-dommer var, at han og TV 2 ikke kunne blive enige om lønnen, da programmet overgik fra DR.

Her fortæller Remee, at han krævede at få det samme som vedkommende, der fik mest. Det var tilsyneladende noget TV 2 ikke ville gå med til, da Remee ikke fortsatte som dommer, da programmet skiftede kanal.

Remee har før gjort comeback i ‘X factor’, da han allerede efter de første 3 sæsoner trak sig fra programmet. Han kom dog igen fem år efter, og her havde han det præcis samme lønkrav, som han gav TV 2. Det gik DR med til i sin tid.

På trods af at Remee ikke medvirker i ‘X factor’, så er han stadig en trofast seer af programmet, da han sidder foran skærmen hver fredag, når programmet går i luften.

Især i denne sæson synes Remee, at programmets niveau er blevet forhøjet, og det er takket være Simon Kvamm: 

“Det er nogle gange, som om folk tror, det er noget, man trækker i en automat. Man kommer ind, sidder i en stol – det er fedt, fordi der er mange, der ser det, og så skal du vælge nogle sange.”, lyder det fra Remee, der fortsætter det med ros om den nye dommer:

“Men der er jo så mange dybere lag i det. Så mange metalag, som jeg synes, han har forstået at gøre med de her artister”.