Fredag skal Folketinget stemme om NATOs forespørgsel på det danske bidrag med 800 mand fra en kampbataljon, som skal udstationeres i Letland.
Godkender politikerne regeringens forslag, så siger man også ja til at stille blandt andet et Challenger-luftovervågningsfly og en fregat til rådighed for NATO med kort varsel.
Foruden det kommer luftrumskontrol, luftforsvarsradar, støttestyrker og stabsbidrag.
Kommer samtlige af disse bidrag afsted, bliver der tale om at udsende mere end 2.000 soldater frem mod slutningen af 2023.
Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder og seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, kalder ønsket for en helt naturlig reaktion på invasionen i Ukraine.
Men han ser også god grund til en grundig politisk behandling i Folketinget, da beskrivelsen i beslutningsforslaget siger, at soldaterne i yderste konsekvens kan blive indsat i egentlige kamphandlinger.
Noget, man ikke har set siden ISAF-bidraget i Afghanistan.
“Regeringen vil gerne have Folketingets godkendelse til at uddelegere et mandat til NATO om faktisk at bruge de her styrker i krig. Det er altså alvor,” siger Kristian Søby Kristensen til Berlingske
Skulle det lykkedes at få politisk opbakning til alle bidragene, så vil det ifølge Kristian Søby Kristensen ‘støvsuge’ Forsvaret for alle operative kapaciteter, selvom alle ikke vil være udsendt samtidig.
”Det er tydeligt, når man tæller det sammen, at det er meget af det danske forsvar, som er afsted. En stor del af det, som faktisk kan deployeres, bliver det eller har lige været det.”
