Der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at det ikke er specielt sundt med nikotin og tobak.
Derfor gik regeringen allerede sidste år ud og postulerede, at de ville hæve priser på cigaretter og andre tobaksvarer, mens det samtidig også skulle gøres forbudt at sælge cigaretter med smag.
Ovenstående havde regeringen succes til at få ført igennem, og nu er turen så kommet til de populære nikotinposer, også kendt som snus.
Socialdemokratiet vil nemlig hæve prisen på en dåse med snus til 11 kroner, så det går hen og blive mindre interessant for unge at benytte det.
Det er poser som disse, som regeringen vil hæve prisen på. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
“Kreativiteten i tobaksindustrien er jo enorm. Vi kan se, at de gør en meget stor indsats for at få det her produkt introduceret til unge,” fortæller skatteminister Morten Bødskov til DR Nyheder, og fortsætter:
“Det vil vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, fordi det ikke er sundt og skaber afhængighed,” fortæller skatteministeren.
Prisstigningen skal ske ved, at der pålægges en afgift på 5,5 øre pr. milligram nikotin, og det vil få den konsekvens, at en dåse snus, hvor der typisk er 20 poser i, vil komme til at koste 11 kroner mere end i dag.
Socialdemokratiets forslag er i høring til og med den 15. oktober, og herefter skal det behandles i Folketinget.