I dag oplever mange mennesker med kroniske sygdomme, fx 325.000 med type 2-diabetes, at behandlingstilbuddet i det nære sundhedsvæsen er præget af store forskelle alt efter post- og ydernummer, og at der mangler sammenhæng mellem de forskellige indsatser i behandlingen.
Det vil regeringens udspil om kronikerpakker for de store kroniske sygdomme som type 2-diabetes, KOL og gigt ændre på. Patienterne vil opleve en bedre sammenhæng og et løft i behandlingen, så alvorlige følgesygdomme og indlæggelser forebygges.
Sådan skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.
Nu viser nye beregninger så, hvor stort et økonomisk udbytte det vil give samfundet at indføre de såkaldte kronikerpakker, der langt hen ad vejen flugter med Diabetesforeningens eget forslag om grundpakkeforløb.
Ifølge det samfundsøkonomiske konsulenthus Kraka Economics, er gevinsten alene for mennesker med nydiagnosticeret type 2-diabetes på 132 mio. kr. om året.
- Diabetesforeningen har længe kæmpet for at få indført grundpakkeforløb, og derfor er vi kisteglade for, at regeringen har lyttet til patienterne med kronisk sygdom. Især fordi mange med type 2-diabetes skal være projektledere på egne forløb og koordinere mellem behandlere. Samtidig er det danske sundhedsvæsen presset, og det pres bliver endnu større de kommende år af bl.a. flere patienter med kronisk sygdom. Nu viser de nye beregninger, at der alene for mennesker med nydiagnosticeret type 2-diabetes er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved at indføre grundpakker. Så det er både en god ide for at løfte behandlingen og en sund investering at indføre grundpakkeforløb som en patientrettighed i den kommende sundhedsreform, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Ifølge Kraka Economics hentes de 132 millioner om året primært ind på, at hurtigere og mere systematisk behandling betyder færre følgesygdomme og mindre sygefravær, fordi nydiagnosticerede med type 2-diabetes får bedre styr på deres sygdom.
Hurtigere i gang med kronikerpakker
Pakkeforløb har siden 2007 vist sig effektive for hjerte- og kræftpatienter ved at forbedre behandlingskvaliteten, mindske social og geografisk ulighed og få flere til at overleve.
I regeringens sundhedsudspil lægges der op til, at kronikerpakkerne udrulles gradvist fra 2027. Først til mennesker med KOL, og derefter for type 2-diabetes og andre store kroniske sygdomme.
Diabetesforeningen vil derimod gerne hurtigere i gang med at indføre grundpakkeforløb for mennesker med type 2-diabetes, end regeringen lægger op til.
- Hvis man gerne vil gøre en mærkbar forandring for patienterne, så er der grund til at indfase kronikerpakkerne hurtigere, end der er langt op til. Vi står over for en stille sundhedskatastrofe med en markant stigning i antallet af mennesker type 2-diabetes, mindst 420.000 i 2030, så vi skal høste gevinsterne snarest muligt, hvis sundhedsvæsenets ressourcer skal slå til i fremtiden, siger Claus Richter.
De nye beregninger fra Kraka Economics uddybes på Diabetesforeningens årlige konference Sundhedspolitisk Åbningsdebat i Fællessalen på Christiansborg tirsdag den 24. september.