Priserne på mejeriprodukter stiger med supersonisk fart: "Der er tale om et tillidsbrud"

Mathias Nielsen

132 uger siden

|

16/06/2022
Indland
Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
Priserne brager frem endnu en gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inflationen er på bristepunket. Flere og flere danske husholdninger må være dag prioriterte benhårdt, når bilen skal tankes og kurven i supermarkedet skal fyldes op. Det er hårde tider, men sådan er det nu engang.

Både Meny og Salling Group har dog imødekommet forbrugerne ved at sætte et midlertidigt prisloft over udvalgte dagligvarer. Det vil sige, at produkterne ikke kan stige i pris i en tidsbegrænset periode.

Sådan er det dog ikke alle steder. Hos Coop fortsætter priserne nemlig med at stige på mejeriprodukter som smør og mælk.

200 gram økologisk smør. Pris: 32,95 kroner. En liter økologisk letmælk: 15,50 kroner og en liter økologisk skummetmælk til 14,50 kroner.

For bare en uge siden kostede den økologiske skummetmælk 12,50 kroner i SuperBrugsen. Prisen er altså i ét hug sat op med hele 16 procent, mens prisen på det økologiske smør er steget 14 procent siden sidste uge.

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, der blandt andet driver SuperBrugsen, kalder det nødvendigt at sætte priserne op.

»Vores indkøbspriser er steget hos leverandørerne. I det her tilfælde fra mejerierne,« siger han ifølge B.T.

Hver anden danske forbruger mener ifølge en ny YouGov-undersøgelse, at supermarkederne under dække af den stigende inflation har skruet priserne højere op end supermarkedernes stigende omkostninger til blandt andet leverandører og energi reelt er.

Dermed ‘snyder’ man forbrugeren, er mistanken. Det rammer supermarkedernes troværdighed og deres forhold til kunderne hårdt, siger detailhandelsekspert Bruno Christensen.

»Normalt er der et godt tillidsforhold mellem forbrugerne og butikkerne, så det er skidt for supermarkederne, at så stor en andel af forbrugerne ikke har tillid til prissætningen,« siger han og og tilføjer:

»Der er tale om et tillidsbrud, som supermarkedskæderne skal tage alvorligt og gøre noget ved.«